Jeg er et orangefarvet anden generations flygtningebarn

Når folk spørger efter min families historie kan jeg fortælle en hel del. Jeg har en mor og en far og en søster og og og og. Jeg har altid boet på Erdbeerenberg i Slesvig og er vokset op med familie tæt omkring mig.

Min farmor er født lidt sydlig for Stettin og min mormor i en lille landsby tæt på Bärwalde, begge byer ligger i det nuværende Polen. Jeg ved at begge mine bedstemødrer er kommet til regionen Schleswig-Flensburg som flygtning efter anden verdenskrig og jeg har hørt min bedstemor fortælle om flugten. Folk spørger mig om jeg er dansk eller tysk, men hvorfor er jeg ikke polak?

Bedstemor og bedstemor blev gravide (min mor og far) og blev gift begge to med en tysker fra regionen. Min bedstefars kusine er en del af det danske mindretal i Sydslesvig. Hun hører til den første genration der blev til en del af mindretallet og ikke blev født ind i det. Efter andenverdenskrig blev hun, ligsom så mange anderer, sendt i dansk skole. Hun fik sin studentereksamen på Duborg–Skolen, blev gift med en dansker og flyttede til Danmark, hvor hun stadig bor. Min familie har altid haft et meget tæt forhold til Tante Klara og Onkel Per og jeg har sådan lidt på fornemmelsen at deres personlighed havde en stor indflydelse på, at min mor og far valgte at sende min søster og mig i den danske børnehave.

At komme ind i den danske børnehave er ligesom et barn der bliver døbt og bliver en del af kirken. Selvom mange forældrer ikke er klar over, hvor meget det medfører, er det ikke kun at barnet vokser op med to sprog, men med to kulturer og som en del af det danske mindretal.  Som 3 årig havde jeg en sprogfejl, så mine forældrer valgt at jeg skulle gå i en tysk børnehave, der havde man sprogpædagog og jeg havde kun det tyske som jeg kunne fokusere på. Som fire en halv årig kom jeg i dansk børnehave. Pludselig var det at alle talte et andet sprog som jeg ikke forstod, dansk. Jeg lærte danske børnesange og ikke tyske, men traditionerne, der havde vi dem allesammen; Schultüten (Skoleposer), Ostereier (Påskeæg), Lucia pigerne, Nikolaus. I sommerferien kom jeg til at være en del af en tv-quiz – ”Der Schlauste Deutsche” -, hvor et af spørgsmålene var, hvor mange ingredienser man putter i kagen i sangen ”Backe backe Kuchen”. Jeg vidste det ikke og kunne heller huske hele teksten af sangen, dermed var det klar at jeg ikke var verdens klogeste tysker. Men er jeg overhoved tysker? Måske, det ved jeg ikke. En af de enkleste tyske børnesange kunne jeg ikke huske, til gengæld ved jeg da hvad edderkoppen der klatrer op af muren hedder! Måske har jeg ikke den samme viden som andre tyskere har og måske vil jeg aldrig komme til at forstå den danske humor, man kan ikke putte mig i én af de to skuffer, jeg skal have en plads i dem begge to. Jeg er hverken gul eller rød, jeg er orange!